SPORBYEN SCANDIA - PARKKVARTERET

Mellem land, fjord og by bliver det snart muligt at bo på den eftertragtede grund, der i mange år dannede livsgrundlag for over 800 randrusianere.Sporbyen Scandias første kvarter er blevet en realitet.

Parkkvarteret kommer til at lægge muld til 78 eksklusive boliger. 73 lejligheder med udgang til sydvestvendt altan eller terrasse og alle i elevator-ejendom. Og 5 by-/ rækkehuse midt i parklignende omgivelser.

Bebyggelsen kommer i størrelse til at spænde vidt. Fra 2-værelses ejerlejligheder på 68 kvm til 5-værelses lejligheder 183 kvm med private tagterrasser. Herimellem er der et væld af muligheder for at finde den eksakt størrelse bolig, der tilgodeser den individuelle families krav og behov.

Parkkvarteret bliver den del af Sporbyen, der kommer til at ligge tættest på Randers’ centrum - kun otte minutter i normalt gåtempo fra gågademiljøet i Randers. Langs de gamle togspor opføres bebyggelsen i en varierende, let stil i 1 til 4 etager.

Højest vil der blive bygget mod nord, mens bebyggelsen nedtrappes i størrelse mod syd for at skabe ideelle uderum med intime haver og skønne terrasseforhold samt sikre en fri passage til solen fra syd.

Tilkørselsforholdene bliver fra nord, hvilket er med til at skabe en ekstra ro omkring områdets sydlige del, der via beplantning og fællesarealer legemliggør navnet, Parkkvarteret.

I respekt for stedets historie og for at skabe den rette autenticitet har investorerne bag Parkkvarteret opkøbt to af de oprindelige togvogne fra fabriksepoken, hvoraf den ene skal fungere som et fælleshus til glæde for beboerne.

Samlet set opføres der godt 8.000 kvm boliger tæt på hjertet af Randers.

Parkkvarteret bliver det første af de skitserede 10 kvarterer i Sporbyen Scandia, som bliver en realitet. Vi forventer, at salget påbegyndes i sommeren 2018 med indflytning i sommeren 2019.

Ønsker du at vide mere omkring salg af boligerne i Parkkvarteret eller vil du tilmeldes fremtidige nyhedsbreve - kontakt da Tonny Broberg, Projektchef hos EDC Poul Erik Bech, på tlf. 2311 8757 eller mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Parkkvarteret bliver det første af de skitserede 10 kvarterer
i Sporbyen Scandia som bliver en realitet.


Kort

STRUKTUR

Der er adgangsvej fra nord. Langs vejen er der parkering for beboerne samt besøgende til de tilhørende parkhuse. Kvarteret er smalt og aflangt og understøtter sporenes linealitet. Der er kantzone mod syd langs Sporparken, hvor de intime rum understreges.

BEBYGGELSE

Parkhusene lægger sig i landskabet med et ensartet formsprog og danner rammerne for en boligform midt i det grønne. Genkendeligheden er med til at skabe identiteten af kvarteret. Mellem husene skabes mere grønne og intime hjerterum som kontrast til den offentlige Sporpark. Derudover er der både adgang og kig gennem bebyggelsen.

BEPLANTNING

Langs parkeringspladserne mod nord findes en tæt beplantning bestående af træer, der skærmer af for nærområdet og bibeholder parkfornemmelsen. Beplantningen her skal åbnes op eller holdes i lav skala, steder, hvor det giver mening i forhold til konteksten. Mellem husene vil den beplantning, der findes i Sporparken trækkes ind og skabe en sammenhængende oplevelse af rum og bolig.

 

PARKKVARTERET

Parkboligerne grænser op til den vestlige del af Sporparken, som via sporene knytter an til både Tøjhushaven og stisporet langs Toldbodgade ind mod bymidten.

Bebyggelsen ligger som lette bygninger i landskabet og varierer i højde fra 1-4 etager; højest mod nord, mens den mod syd går ned og møder den menneskelige skala i parken. Med en nedtrapning i skala skabes potentiale for gode uderum både i gademiljø og på tagflader. Her kan de store terrasseområder være med til at aktivere bygningerne og facaderne. Mellemrummet mellem bygningerne lukker solen ind fra syd og skaber muligheden for intime og komfortable haver. Trafikal adgang til bebyggelsen findes fra nord, hvor der er fladeparkering tilhørende boligerne. Dette giver mulighed for at skabe grønne rekreative rum i Sporparken for både beboerne og de besøgende.

Parkkvarteret er det kvarter, der ligger tættest på midtbyen og det er har et stort potentiale for at trække et flow gennem den rekreative Sporpark. Her mødes den besøgende af en mere urban karakter i Randers og parkboligernes variation i højder skaber et spændende kig for øjet, hvor bygning og beplantning komplimenterer hinanden i skala og farver.

I den nære kontekst ligger flere arketektonisk spændende villaer, der i dag har udsigt over fjorden. Bebyggelsen vinkler sig i forhold til konteksten og skal åbne sig op for den eksisterende kontekst så vigtige kig kan bevares.

Ønsker du at vide mere om Parkkvarteret, så så klik her

Kontakt os

Vi vil altid gerne høre fra dig
- om du er kommende beboer, erhvervsdrivende eller blot nysgerrig.

Find den rigtige person til dit spørgsmål - klik her