felt r

 

R+S BYGGEFELTET

Vores byggefelt "R+S" er solgt, og det kommende kaldenavn for dette område endnu ikke er fundet. 

Projektet i byggefelt R+S rummer op mod 110 nye boliger, fordelt på 3 bygningskroppe i op til 6 etager. Boligerne indrettes som både 2-, 3- og 4 værelses samt eksklusive penthouses med tagterrasser på øverste etage.

Alle boliger opføres med stor 8 m2 altan samt have i stueplan. Fokus i indretningen er gennemlys og en enkel plangeometri. Der indrettes et landskabeligt gårdrum centralt mellem bygningerne, som åbner sig mod syd. 

Overordnet er strukturen en karré - opbrudt flere steder af hensyn til både lys og udsigt. 

Bygningsudtryk og materialitet refererer til områdets helt specielle historie. Der arbejdes med det industrielle udtryk i både materialer og farvesætning. 

Der er planer om både udlejnings-, ejer- samt andelsboliger. Det er den nordjyske entreprenør Arne Andersen, Vrå, der står bag opkøbet af byggefelt R + S, og Krogh Arkitektur har udarbejdet de vejledende (og ikke endelige) visualiseringer.

felt