Nyheder

Mellem land, fjord og by bliver det snart muligt at bo på den eftertragtede grund, der i mange år dannede livsgrundlag for over 800 randrusianere.Sporbyen Scandias første kvarter er blevet en realitet.

Parkkvarteret kommer til at lægge muld til 78 eksklusive boliger. 73 lejligheder med udgang til sydvestvendt altan eller terrasse og alle i elevator-ejendom. Og 5 by-/ rækkehuse midt i parklignende omgivelser.

Bebyggelsen kommer i størrelse til at spænde vidt. Fra 2-værelses ejerlejligheder på 68 kvm til 5-værelses lejligheder 183 kvm med private tagterrasser. Herimellem er der et væld af muligheder for at finde den eksakt størrelse bolig, der tilgodeser den individuelle families krav og behov.

Parkkvarteret bliver den del af Sporbyen, der kommer til at ligge tættest på Randers’ centrum - kun otte minutter i normalt gåtempo fra gågademiljøet i Randers. Langs de gamle togspor opføres bebyggelsen i en varierende, let stil i 1 til 4 etager.

Højest vil der blive bygget mod nord, mens bebyggelsen nedtrappes i størrelse mod syd for at skabe ideelle uderum med intime haver og skønne terrasseforhold samt sikre en fri passage til solen fra syd.

Tilkørselsforholdene bliver fra nord, hvilket er med til at skabe en ekstra ro omkring områdets sydlige del, der via beplantning og fællesarealer legemliggør navnet, Parkkvarteret.

I respekt for stedets historie og for at skabe den rette autenticitet har investorerne bag Parkkvarteret opkøbt to af de oprindelige togvogne fra fabriksepoken, hvoraf den ene skal fungere som et fælleshus til glæde for beboerne.

Samlet set opføres der godt 8.000 kvm boliger tæt på hjertet af Randers.

Parkkvarteret bliver det første af de skitserede 10 kvarterer i Sporbyen Scandia, som bliver en realitet. Vi forventer, at salget påbegyndes i sommeren 2018 med indflytning i sommeren 2019.

Ønsker du at vide mere omkring salg af boligerne i Parkkvarteret eller vil du tilmeldes fremtidige nyhedsbreve - kontakt da EDC Poul Erik Bech Randers på tlf. 87 11 87 11 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

 

23

 

56

 

4

 

4